MEDIEBLOGGEN

Denne blog er ikke længere aktiv, da vi fremover skriver indlæg på www.mediacom.dk, hvor du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev.

mandag, oktober 24, 2005

Mere mod i internetannoncering

Af Interactive Director Henrik Løwe

Der spores nye tendenser for internetannoncering, og flere og flere annoncører efterspørger dem. Det er de store og mere kreative formatløsninger, der vækker interesse.
I de senere år er annoncørerne blevet mere fortrolige med internetmediet, og de har oplevet utallige succeser på deres online-kampagner.
Det har givet mod på at bevæge sig ind i de mere eksperimenterende og kreative løsninger. Dvs. løsninger med formater som:
DHTML - et reklamebudskab som bevæger sig rundt midt på en kommerciel webside i 5 – 8 sek.
Vinkel bannere - en bannerløsning, hvor topbanner og sidebanner hænger sammen.
Wallpaper - hvor annoncøren ejer et givent websites baggrund.
Alle tre løsninger kan skabe stor opmærksomhed hos brugerne, og kan på få sekunder informere om for eksempel en ny lancering, et åbent hus hos Toyota i weekenden eller et helt tredje tilbud.
De annoncører, som gør brug af de kreative løsninger, vælger det typisk som en "add on" til deres traditionelle kampagneplan.
Dermed sikrer annoncøren sig stadig det forventede resultat, samtidig med at kampagnen opnår et løft på kendskab og branding.
I kommende nyhedsbreve fra Mediacom, vil vi se nærmere på, hvilken effekt de
kreative løsninger har, og om brugerne lægger mærke til dem.