MEDIEBLOGGEN

Denne blog er ikke længere aktiv, da vi fremover skriver indlæg på www.mediacom.dk, hvor du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev.

torsdag, december 15, 2005

Tendenser for online viral markedsføring i 2006

Af Salim Malik
I 2005 blev online viral markedsføring (VM) for alvor et buzz word og en kanal for annoncøren at overveje. Det er vores vurdering at VM vil nyde godt af den generelle stigning i internetmarkedsføringen og vil fortsætte sin vækst i 2006.
Der vil fremover være et øget fokus mod Pull frem for Push markedsføring, da forbrugerne i stigende grad selv aktivt vil tilvælge hvad deres tid skal bruges på. Derfor vil VM, brandet entertainment og andre content drevne marketing formater vokse, fordi det er formater hvor der er noget reelt indhold eller en reel værdi for forbrugerne. Dermed vil vi også se en tættere forbindelse imellem underholdning og reklame.
Vi vil sandsynligvis også se at annoncørerne gør øget brug af virale pre-launch af reklamekampagner med høj kreativ kvalitet, da disse kampagner rummer en nyheds- og underholdningsværdi, som gør at de kan få en god volumen.
I takt med den øgede båndbredde og mobilitet sker en begyndende sammensmeltning af TV og Internet og dermed mulighed for et begyndende indhug på TV annonceringen. Det vil åbne op for rich content channels, nye medie kanaler, TV-station look a likes på nettet etc. Som en følge af de nye muligheder er der også en større accept af, at vi deler content med hinanden.
Trackingen af effekten på VM kampagner er et område som kan forbedres i 2006, der er brug for en langt højere detaljeringsgrad end vi ser i dag. Der er også brug for valide målinger af hvilke målgrupper, der rent faktisk bliver eksponeret for budskabet og ikke kun post click analyser af forbrugernes adfærd på et kampagne site. Herudover vil der være stigende behov for flere muligheder for mere præcist at kunne eksekvere regionaliserede VM kampagner med geografisk seeding.
VM er blevet stuerent og en del af marketing mixet hos mange større og mindre virksomheder. Mange annoncører har det på marketingplanen for 2006, så derfor vil vi næste år komme til at se flere danske cases som vil bidrage med erfaringer, hvordan viral markedsføring kan udnyttes.

3 Comments:

At 9:41 AM, Anonymous Anonym said...

okaay!

 
At 11:00 AM, Anonymous Anonym said...

test

 
At 11:01 AM, Anonymous Anonym said...

test

 

Send en kommentar

<< Home