MEDIEBLOGGEN

Denne blog er ikke længere aktiv, da vi fremover skriver indlæg på www.mediacom.dk, hvor du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev.

mandag, januar 02, 2006

Podcasting i 2006

Af Henrik Løwe
I 2005 kom de første danske podcasts til verden fra DR’s lancering af en række nye P1-programmer.
De første 14 dage, hvor brugerne kunne abonnere på P1’s programmer, blev der downloadet 64.000 gange. Et ret flot tal taget i betragtning af, at der er tale om programmer med P1-profil og som repræsenterer høj kvalitet, men lavere popularitetsgrad.
Den næste fremtrædende spiller på det danske marked blev podhead.dk.
De blev lanceret 1. december 2005 og er i dag Danmarks første og eneste podcast portal.
Målet for podhead.dk er først og fremmest, at give brugerne et samlingssted for podcast downloads og samtidig give annoncørene mulighed for podcast annoncering.
Vi har talt med Podheads administrerende direktør Jacob Egevang for at få indblik i, hvilke annoncemuligheder der tilbydes hos podhead.dk, og hvad de forventer sig af 2006.

Annonceringsmuligheder
- Almindelig bannerannoncering på sitet.
- Podcast med indbygget sponsorspots.
Annoncørene kan vælge at producere deres eget podcast og uploade det til portalen.
Et Podcasts har en varighed af ca. 12-18 minutter. Disse podcasts kan bære sponsorspots i begyndelsen og i slutningen af hver enkelt episode. For at sikre sponsorerne mod, at lytteren ikke skip’er over sponsorspottet, anbefaler podhead.dk, at disse spots ikke er længere end 15-20 sekunder.


Podheads forventninger til 2006
"Der ligger en stor udfordring for leverandørerne det kommende år. Der er ca. 1 million danskere, som er potentielle lyttere, men indtil videre er det kun et få antal, der har oparbejdet en vane i forhold til podcast.
Vi forventer, at 20% af danske ejere af MP3-afspillere (200.000 personer) har udviklet sig til podcast-lyttere i løbet af 2006.
På annoncefronten forventer vi ligeledes, at annoncørerne vil allokere 1-2 % af deres annoncebudgetter til podcasting når 2006 er omme.
Vi forventer, at 20-30 store brands på det danske marked vil entrere med podhead.dk og andre aktører omkring udnyttelse af redaktionelt indhold, der har afsæt i brandets værdier og egenskaber.
Vi forventer desuden, at 5-10 % af dansk erhvervsliv vil udnytte podcast-mediet til intern kommunikation, der traditionelt eksekveres via dokumenter i rigt omfang. Mange af disse informationer kommunikeres bedre via lyd, som kan afvikles på PDA, MP3-afspiller og mobiltelefon, når medarbejderen er på farten."


Mediacoms forventninger til 2006
Vi ser glædeligt frem til en ny spiller på det danske mediemarked og fryder os over, at endnu en annonce- kanal er under opsejling.
Vores forventninger til år 2006 er dog knap så store, da det fra vores synsvinkel omfatter mange faktorer som skal være på plads:
Volumen af brugere er den vigtigste parameter, så der kan opnås en vis form for nettodækning.
Målbar effekt af annoncørens kampagner.
Tracking, så vi kan følge brugernes adfærd samt udregne ROI på de kampagner som afvikles.
Prisen skal afspejler det er et nyt medie og der skal være fleksibilitet mht. forskellige kampagne afregningsformer.
Vi forventer også, at podcastmarkedet vil stige i 2006 og pressen vil gøre sit for at beskrive udviklingen og provokere forbrugernes nysgerrighed, men de vækst mål som podhead nævner, ser vi dog som meget optimistiske.
De første brugere af podcasting vil sandsynligvis være den helt unge målgruppe, hvorefter der vil
ligger der en tung byrde for leverandører af podcast i at få løftet og oparbejdet en loyalitet omkring mediet til resten af markedet.
Mediacom vil følge udviklingen for podcasting løbende og komme med kommentarer og holdninger på vores bloggen.

Fakta
Podcasting er baseret på, at lytteren tilmelder sig et gratis abonnement på et podcast. Det foregår således, at lytteren kopierer en internetadresse fra eksempelvis podhead.dk over i fx iTunes eller iPodder. Når lytteren har gjort det, er han registreret som abonnent og vil løbende opleve, at hans pod bliver tanket op med nye episoder, når disse er tilgængelige. Optankningen finder sted, når lytteren tilslutter sin pod til PC’en. iTunes/iPodder undersøger i en automatiseret proces, om der er nye episoder i de podcasts, som lytteren abonnerer på. Hvis der er det, downloades disse til lytterens pod, uden at lytteren behøver foretage sig noget.