TV2 sidder på uudnyttet potentiale

Når det gælder om at skaffe brugere, er TV2.dk i top. Men når det drejer sig om at tjene penge på brugerne, er historien mere kritisk. Mediacom efterlyser flere kreative formater at kunne tilbyde sine kunder, når der skal skabes den afgørende opmærksomhed for kampagnen.
Af Nikolai Johnsen
Et estimat foretaget af Mediacom Interactive viser, at TV2 ikke tjener lige så mange penge, som konkurrenterne på lignende portal-websites. Forklaringen findes ifølge Henrik Løwe i et meget begrænset udvalg af kreative formater på sitet:
Når vi skal effektuere en kampagne, hvor der efterspørges høj dominans i form af fx en wallpaper-løsning eller et dhtml-banner, bliver tv2.dk typisk fravalgt på medieplanen.
Teamchef Martin Iversen hos tv2.dk forklarer det begrænsede udbud som et resultat af to faktorer:
Dels ønsker vi ikke at give nogen kunder mere opmærksomhed frem for andre ved hjælp af dominerende formater, og dels ønsker vi ikke at udsætte vores brugere for påtrængende bannere.
Martin Iversen afviser dog ikke, at der kan slækkes lidt på kravene, hvis der leveres en kreativ løsning, der både er godt håndværk og i tråd med indholdet på en given kanal.
Blandede indtryk
Som portal efterlyser Henrik Løwe samtidig en skarpere profil på TV2’s website:
På nuværende tidspunkt er det svært at vurdere, om tv2.dk blot benyttes som et supplement til tv-platformen, eller om sitet skal betragtes som en selvstændig satsning.
Iversen forklarer, at trafikken på websitet først og fremmest drives af nyheds- og sportssektionen, og at det er her, websitet har sine spidskompetencer i form af engagerede brugere. Samtidig slår han fast, at kundernes annoncer prioriteres højest i konkurrence med annoncer for tv-kanalens programmer.
Set i det lys kan det være svært at forstå, hvorfor tv2.dk netop er meget præget af annoncer for TV2’s egne tv-programmer.
Hvis TV2 vil have del i den voksende kage for netannoncering, bliver de nødt til at tage deres position mere alvorligt. Det bør ske ved en mindre stram linje på formatpolitikken og en mere stram linje på indholdssiden, slutter Henrik Løwe.